I det fynske folks tjeneste

Kjerteminde Avis genopstår

Papirudgaven af Kjerteminde Avis er lukket, men nu kommer avisen snart på nettet.

Borgerne i Kerteminde får atter et lokalt nyhedsmedie. Den nu lukkkede avis udkommer fra næste uge på nettet.

Den 131 år gamle Kjerteminde Avis stoppede med at udkomme ved årsskiftet, men nu er bestyrelsen bag klar med et nyt projekt.

Ifølge redaktør Allan Aistrup går avisen i luften engang i ugens løb, hvor nyhederne kan læses gratis. Avisen skal bestå af små nyheder, men der skal også være plads til debat og nogle uddybende artikler.

- Der er en god gammel tradition her i området for at have en uafhængig lokal stemme, siger redaktør Allan Aistrup.

Netavisen finansieres i første omgang af fonden bag den gamle avis - helst suppleret med annoncer.

- Vi gør det ikke for at skulle tjene penge til nogen, men vi er nødt til at tjene nogle penge for at kunne drive net-avisen. Vi tror på, at vi får nok klik til, at det kan være interessant for nogle at annoncere hos os, siger Allan Aistrup.

Avisen får en fast redaktør og to medarbejdere.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.