I det fynske folks tjeneste

Konsekvenser af Lillebæltskommune skal undersøges

De konservative byrådsmedlemmer i Middelfart og Nørre Aaby vil have en undersøgelse af, hvilke fordele og ulemper etableringen af en ny Lillebæltskommune vil kaste af sig. Idéen bag den store Lillebæltskommune er, at Fredericia, Middelfart og Nørre Aaby Kommune slås sammen.

-

De konservative byrådsmedlemmer i Middelfart og Nørre Aaby vil have en undersøgelse af, hvilke fordele og ulemper etableringen af en ny Lillebæltskommune vil kaste af sig.
Idéen bag den store Lillebæltskommune er, at Fredericia, Middelfart og Nørre Aaby Kommune slås sammen.

Mandag aften skal byrådet i Middelfart tage stilling til, om man pricipielt går ind for, at konsekvenserne af den potentielle nye kommune skal undersøges.

For de konservative byrådspolitikere er sammenslutningen af kommunerne ved Lillebælt den rigtige vej til at skabe en rationel og konkurrencedygtig kommune. Det skriver de konservatives gruppeformand i Middelfart Morten Weiss-Pedersen i en pressemeddelelse mandag.

Forberedt på kommunesammenlægninger
De konservatives idé skal ses i lyset af, at regeringens strukturkommision ventes at foreslå færre og større kommuner i Danmark, derfor vil Middelfart stå sig bedst ved selv at have et forslag parat til en ny kommune, mener Morten Weiss-Pedersen.

\" En sammenlægning med Fredericia og Nørre Aaby vil hjælpe os til at udnytte vores perfekte placering lige midt i trekantsområdet, hvor vi har masser af turisme, erhverv og transport\", siger Morten Weiss-Pedersen.