Køreplan granskes af chauffører

Chaufførerne på de regionale busruter mødes fredag morgen for at granske forslag til ændringer af køreplanen. Busserne ventes først på landevejen lørdag.

Samtlige chauffører mødes fredag morgen i Odense. De skal gennemgå forslag om ændringer på hver af de 43 regionale ruter.

Forslagene er resultatet af møder torsdag mellem repræsentanter for chaufførerne, FynBus, Arriva og 3F, som i fællesskab gennemgik hver eneste rute.

Forslaget lægger op til ændringer på samtlige 43 regionale ruter i et forsøg på at løse de problemer, der har ført til at chaufførerne har nedlagt arbejdet siden mandag.

Hvis chaufførerne har tiltro til at det ny forslag virker, går de i arbejde igen, men forventningen er, at busdriften først vil være normal lørdag.

Oversigt

    Oversigt