I det fynske folks tjeneste

Kulturen i Odense får et spark

Odense skal af med sine mindreværdskomplekser i forhold til kulturbyen Århus. Med hjælp fra andre landsdele skal der sparkes mere gang i kultur- og kunstlivet. Første skridt er en stor kulturhøring sidst i marts. Hør interview Søren Werner fra Badstuen

Stormøde skal skubbe kulturen i gang

Odense skal af med sine mindreværdskomplekser i forhold til kulturbyen Århus. Med hjælp fra andre landsdele skal der sparkes mere gang i kultur- og kunstlivet. Første skridt er en stor kulturhøring sidst i marts.

28. marts vil 150 førende kulturfolk fra Fyn og resten af landet sætte hinanden i stævne i Teaterhuset i Odense. Målet er at få kulturen i Odense til at blomstre.

Bag arrangementet flere kulturinstitutioner, privatpersoner og Odense Kommune.

"Odense har på mange måder et rigt og varieret kulturliv. Men når vi sammenligner vores by med Århus, så mangler der nok noget mere initiativ og retning her på Fyn. Og der håber vi at vores initiativ kan skubbe debatten i gang", forklarer én af initiativtagerne Søren Werner fra Badstuen.

"Kulturportal - Odense 2001" som dagen officielt hedder, vil starte med oplæg fra fem kulturpersonligheder. Blandt foredragsholderne er Lars Seeberg fra HC. Andersen sekretariatet, billedkunstner Elle-Mie-Ejdrup Hansen og Pia Buchardt fra Kulturhuset i Århus.

"Det er jo tydeligt, at det går godt med kulturen i Århus. Derfor har vi også bedt Pia Buchardt fra Århus om at fortælle, hvordan de gør i det jyske", siger Søren Werner.

Arrangørne understreger, at arrangementet ikke er en kritik af Odense Kommunes måde at drive kulturpolitik på. Det handler ligeså meget om de udøvende selv.

"Men i Århus har de haft en målrettet kulturpolitik siden 1983, og fornylig har de oprettet et såkaldt kunstråd i kommunen. Vi kan helt sikkert lære noget der", siger Søren Werner.

Efter de fem foredrag er det meningen at høringen diskutere hvordan Odense kommer videre og får mere retning på kulturpolitiken.

"Jeg forventer ikke, at der vil forelægge en erklæring fra høringen, men hvis vi kan få sat gang i debatten, og få noget arbejde i gang, så har sådan et møde også en berettigelse", siger Søren Werner.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.