Kunder kan tjene på konkurser

Plus Forsikrings kunder så i oktober ud til at miste deres penge. Men nu ender det med, at de ligefrem kommer til at tjene på forsikringsselskabets konkurs.

-

Plus Forsikrings kunder så i oktober ud til at miste deres penge. Men nu ender det med, at de ligefrem kommer til at tjene på forsikringsselskabets konkurs.

De danske forsikringsselskaber led nemlig et klart nederlag til forbrugerne, da økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) justerede på en ny garantifond, der bliver fremsat som lovforslag onsdag.

I første omgang var det kun meningen, at ordningen skulle dække erstatningsudgifter og ikke de indbetalte præmier. Men efter en hidsig høringsdebat har ministeren valgt at bøje sig mod forbrugersiden.

Det nye i ordningen
Hans forslag går nu på, at kunderne også kan få dækket deres præmieindbetalinger, dog med en selvrisiko på tusind kroner.

Vicedirektør i Forsikring & Pension Claus Tønnesen er forarget over, at Plus-kunderne nu risikerer at tjene på den omtalte konkurs, idet de får både erstatninger og restpræmier udbetalt med tilbagevirkende kraft.

Forbrugerrådet ikke tilfreds
Men i Forbrugerrådet gnider man ikke i hænderne af glæde. Garantifonden finansieres nemlig af forsikringstageren selv, der i de næste tre år skal betale mellem 6 og 20 kroner ekstra pr. forsikring. Når det netop er forbrugerne selv, der skal betale, forstår Forbrugerrådet ikke, hvorfor man ikke kan fjerne selvrisikoen helt.

Minister Bendt Bendtsen (K) ser selvrisikoen som en grad af kundeansvar. Det skriver Jyllands-Posten.

 

Oversigt

    Oversigt