I det fynske folks tjeneste

Kvickly i Middelfart er bare mere rummelig

Kvickly Middelfart kan nu prale af at have modtaget Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris Foto: Anders Høgh

Kvickly i Middefart modtog lørdag aften Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2016. Varehuset modtog blandt andet prisen for deres rummelighed.

Prisen, som uddeles af Dansk Handicap Forbund, er et symbolsk skulderklap, som skal være med til at sætte fokus på de gode eksempler, hvor virksomhedsledere rundt om i Danmark hver eneste dag arbejder for at inkludere medarbejdere uanset handicap.

Lørdag aften blev det Kvicklys tur, som blev belønnet for sit store arbejde for at rumme mennesker med handicap og på den måde udnytte de ressourcer, som mennesker med handicap har.

Læs også Specialskoler må selv betale for klubtilbud

Ifølge Dansk Handicap Forbund har virksomheden skabt en kultur, hvor der er plads til medarbejdere med mange forskellige udfordringer.

- Det er jo altid dejligt, at bliver anerkendt for det vi går og gør, siger varehuschef Karl Nøhr Pedersen til TV 2/FYN. 

Kvickly har igennem mange år haft et udvidet samarbejde med Middelfart Kommune vedrørende borgere, der har svært ved at komme i job eller fastholde et - eller bare finde ud af, hvad de kan. Alene i Kvickly Middelfart og Super Brugsen Strib er der p.t. 11 ansatte på særlige vilkår. 

- Det store politiske ønske, om at flere skal ud på arbejdsmarkedet, lægger et stort pres på mange mennesker, som uden den rette støtte får meget svært ved at tage skridtet ud på jobmarkedet. Pres og økonomiske incitamenter virker ikke på mennesker med handicap, og derfor må vi hurtigst muligt have fundet det, som sikrer adgang til arbejdsmarkedet. Det har Kvickly i Middelfart gjort, og det belønner vi dem for med Arbejdsmarkedsprisen, udtaler landsformand Susanne Olsen. 

Det er jo altid dejligt, at bliver anerkendt for det vi går og gør.

Karl Nøhr Pedersen, Varehuschef i Kvickly, Middelfart

Foreningen, som består af fem butikker, har mange ansatte på særlige vilkår. Der er mennesker i Flexjob, skånejob og særlige aftaler med kommunerne. Samtidig har butikkerne gennem årene sørget for mentoruddannelser til mange af lederne i husene, så de har været godt klædt til at tage imod de nye kollegaer.

- Nu er det her jo en andelsbevægelse, og det ligger godt til os som brugsforening at rumme et helt samfund og de udfordringer der også er der. Det handler også om at inkludere mennekser, som måske har det lidt sværere, så det passer godt til vores DNA, fortæller Karl Nøhr Pedersen. 

Fjern barriererne – arbejdsmarkedet er for alle

Dansk Handicap Forbund arbejder i stigende grad med at indsamle viden om, hvad der skal til, for at det lykkes at få flere mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet. Det sker blandt andet gennem et øget samarbejde med erhvervslivet og kommunerne. 

Læs også Glæde og fællesskab ved Handicap Melodi Grand Prix

- Vi har behov for mere viden på det her område. Når vi har det, kan vi få udarbejdet de løsninger, der virker – første gang. På den måde udnytter vi bedre de økonomiske ressourcer, der puttes i det. Samtidig sikrer vi adgangen til arbejdsmarkedet for de af vores medlemmer, som ønsker sig et job, lyder det fra landsformanden Susanne Olsen.

- Det handler om at fjerne fokus fra den enkelte jobsøger med handicap og over på at få fjernet de barrierer, der findes, så arbejdsmarkedet åbnes op til gavn for alle. Det er ikke nok, at jobskabelse og støtte foregår i tilfældige, spredte projekter rundt omkring i landet. Vi har brug for en samlet strategi på området,” siger landsformand Susanne Olsen.

Handicap og beskæftigelse i 2014

  • I første kvartal 2014 havde cirka 17 procent af den danske befolkning i alderen 16-64 år et handicap eller længerevarende helbredsproblem (svarende til cirka 600.000 personer). Denne andel er ikke signifikant forskellig fra 2012, men den er lavere end i både 2002, 2005 og 2008, hvor den var 19-20 procent.
 
  • Hverken blandt personer med eller personer uden handicap har der været en signifikant ændring i beskæftigelsesandelen mellem 2012 og 2014. Blandt personer med handicap var den sæsonkorrigerede beskæftigelsesandel 43 procent i 2014, og blandt personer uden handicap var den 77 procent Beskæftigelsesandelen er særligt lav blandt personer med et større handicap eller længerevarende helbredsproblem (28 procent) og blandt personer med en psykisk lidelse som væsentligste handicap (25 procent). Mellem 2002 og 2014 er beskæftigelsesandelen blandt personer med handicap faldet fra 51 procent til 43 procent, mens beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap er faldet fra 81 procent til 77 procent. På grund af den statistiske usikkerhed kan vi imidlertid ikke afvise, at de to grupper har haft samme udvikling.
 
  • Mere end otte ud af ti personer i beskæftigelse er i første kvartal 2014 enten villige eller måske villige til at arbejde sammen med en person med handicap, hvis det kræver, at de bruger lidt tid på at hjælpe vedkommende. Samtidig mener 26 procent, at ansættelse af en person med handicap vil øge arbejdsbelastningen, hvilket er et fald i forhold til 2005, hvor 35 procent mente dette. I 2014 er 48 procent af de beskæftigede betænkelige ved at arbejde sammen med en person, der har meget store humørsvingninger og for eksempel er maniodepressiv (bipolar affektiv sindslidelse). Andelen er faldet med over 25 procent mellem 2005 og 2014.
 
  • Blandt personer, der var i beskæftigelse som lønmodtager i første kvartal 2012, er sandsynligheden for at fastholde sammenhængende lønmodtagerbeskæftigelse mindre for personer med handicap end for personer uden handicap. Derimod er der ikke forskel på fastholdelsen mellem personer med forskellig sværhedsgrad og forskellig type af væsentligste handicap. Blandt beskæftigede med handicap er ansatte i et fleksjob beskæftiget i længere tid end personer, der ikke er ansat i et fleksjob.
 
  • På landsplan har 16,9 procent af befolkningen mellem 16 og 64 år et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem i første kvartal 2014. Andelen af personer med et handicap er mindre i region Hovedstaden og Sjælland (15 procent) end i region Syddanmark (20 procent) og region Midtjylland (17 procent).
 
  • Blandt personer med handicap er 42,6 procent i beskæftigelse på landsplan. Beskæftigelsesandelen er større i region Hovedstaden og Sjælland (46 procent) end i region Syddanmark (38 procent) og region Midtjylland (40 procent). I disse tre beskæftigelsesregioner er beskæftigelsesandelen faldet fra 2002 til 2014 – både for personer med og personer uden handicap. Men i region Syddanmark og region Midtjylland har faldet været størst for personer med handicap. I region Nordjylland er beskæftigelsesandelen faldet for personer uden handicap, mens der for personer med handicap ikke er statistisk signifikant forskel på beskæftigelsesandelen i 2002 og 2014.
 
  • Beskæftigede personer med handicap arbejder i gennemsnit 30,2 timer om ugen. Den gennemsnitlige arbejdstid er højere i region Hovedstaden og Sjælland (30,6 timer) end i Midtjylland (29,2 timer). Mellem 2012 og 2014 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i region Hovedstaden og Sjælland faldet med næsten to timer om ugen.
 
  • Blandt beskæftigede personer med handicap er 25,9 procent ansat på særlige vilkår. Der er ikke signifikante forskelle mellem hver af de fire beskæftigelsesregioner. Dog er andelen, som er ansat på særlige vilkår, mindre i region Hovedstaden og Sjælland end i de tre øvrige beskæftigelsesregioner under ét. På landsplan er andelen, som er ansat på særlige vilkår, vokset fra knapt ni procent i 2005 til 25,9 procent i 2014. De fire beskæftigelsesregioner følger i store træk denne udvikling.
 
  • På landsplan kender 73,5 procent af målgruppen for ordningen med fleksjob til ordningen. Kendskabet til ordningen er mindre i region Hovedstaden og Sjælland (69 procent) end i de øvrige beskæftigelsesregioner (mellem 74 procent og 79 procent).
 
  • I alle fire beskæftigelsesregioner er betænkelighederne ved at arbejde sammen med en kollega med et fysisk handicap blevet større de senere år. Til gengæld er betænkelighederne ved at arbejde sammen med en kollega med en psykisk lidelse blevet mindre. Til trods for disse ændringer er skepsissen i alle fire beskæftigelsesregioner stadig større med hensyn til at arbejde sammen med en kollega med meget store humørsvingninger end at arbejde sammen med en kollega med et fysisk handicap.


Kilde: http://www.sfi.dk/projekter/handicap-og-beskaeftigelse-2002-2016-11385/ 

 

Ved du noget? Så send os et tip