I det fynske folks tjeneste

LA-minister er hoppet med på Løkkes krav til regionerne

Foto: Ólafur Steinar Gestsson, Scanpix

​Trods valgkrav om lukning af regionerne er LA gået med på at give dem mulighed for at vise deres værd.

Op til folketingsvalget i 2015 var der ingen tvivl: Liberal Alliance ville have afskaffet landets fem regioner, og det kunne kun gå for langsomt.

Siden har partiet fået ministerposten på området, og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) forsikrer, at der fortsat ikke er nogen tvivl: LA ønsker stadig at nedlægge regionerne.

- Men vi har også accepteret, at statsministeren har sagt, at regionerne skulle have fire år til at vise deres værd. Og det er de så i gang med at gøre nu, siger han.

Regionerne, der i disse dage kan fejre ti-års-jubilæum, har fra deres fødsel i 2007 været en udskældt størrelse. Alle blå partier har ytret ønske om at lukke dem.

I den seneste valgkamp fremsatte Venstre syv krav, som regionerne i denne valgperiode skal leve op til for at sikre deres egen fremtid.

Både Liberal Alliance og det andet nye regeringsparti, De Konservative, er gået med på at give regionerne valgperioden ud til at vise deres værd.

Simon Emil Ammitzbøll udtalte ellers som politisk ordfører i valgkampen, at Venstre nok skulle give sig, når de tre øvrige blå partier var enige om at lukke regionerne.

Adspurgt hvorfor det ikke længere er Venstre, der skal give sig, svarer ministeren nu:

- Jeg ved ikke, hvem det er, der skal give sig. Nu har vi bare sagt, at med indtrædelsen i trekløverregeringen hopper vi med på bevis-perioden, og så må vi se, hvordan vi gør regnebrættet op, når vi kommer længere frem.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.