Ekspert om fynsk lægesvindel: Det bliver meget svært for regionen at få alle penge tilbage

Sundhedsjurist Kent Kristensen vurderer det som meget sandsynligt, at der kommer en politi-sag ud af en aktuel svindelsag fra den fynske lægeverden. Men det bliver svært for regionen at få alle pengene tilbage, vurderer han.

Selvom et ældre fynsk lægepar har indgået forlig med Region Syddanmark efter at have erkendt bedrageri med afregning for lægeydelser i deres fælles lægepraksis, så kan det stadig blive en sag for politiet. Og det vil også være sandsynligt.

Det vurderer Kent Kristensen, der er sundhedsjurist på Syddansk Universitet. 

- Det vil ikke være usædvanligt, hvis regionen vælger at politianmelde lægerne. Det handler om at forsvare retsfølelsen og om, at der er tale om offentlige midler, der er blevet bedraget for. Det er penge, der skulle være gået til at behandle andre patienter for. I sidste ende er det jo op til politikerne, om man vil politianmelde, men hvis de overvejer det, må man formode, at de regner med at kunne løfte bevisbyrden. Måske ikke for det hele, men for mange af ydelserne, siger Kent Kristensen.

quote Vi har meget, meget få sager af den slags. Af de sager vi kender, er den her en af de allerstørste sager.

Kent Kristensen, sundhedsjurist, Syddansk Universitet

Han kender ikke til sagens detaljer, så hans vurdering skal ses i det lys, at han får forelagt de detaljer, som TV 2 Fyn via samtaler med en række kilder med indgående kendskab til sagen har kunnet afdække. 

Alene på beløbets størrelse skriver den aktuelle sag fra Fyn sig ind i historien som en af de helt store svindelsager i forbindelse med falske lægefakturaer.

- Vi har meget, meget få sager af den slags. Af de sager vi kender, er den her en af de allerstørste sager, siger Kent Kristensen.

Svært at bevise bedrageri

Regionen Syddanmark har undersøgt faktureringer fra lægernes praksis flere år tilbage, og regionen mener at have identificeret bedrageri for op mod 1,8 millioner kroner. Forliget, der er indgået, er på 1,1 millioner kroner.

Kent Kristensen vurderer det dog både til at blive svært og meget krævende både økonomisk og tidsmæssigt for Region Syddanmark at løfte bevisbyrden for at få de resterende penge tilbage.

- Den bevisbyrde, som regionen skal løfte, er meget stor og meget vanskelig at løfte ved domstolene. Man skal jo post for post dokumentere, at ydelserne, der er taget honorar for, ikke er leveret, og at der i virkeligheden er tale om bedrageri, siger Kent Kristensen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.

Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret.

Kan blive nødvendigt at kontakte patienter

Praktiserende læger aflønnes med et fast honorar om måneden per patient, der er tilknyttet den pågældende lægepraksis. Derudover aflønnes de med forskellige takster alt efter hvilke ydelser, lægerne giver. En fysisk konsultation aflønnes med knap 147 kroner, mens en konsultation over telefonen kun aflønnes med knap 29 kroner.

- Den overenskomst, der gælder for lægerne, omfatter i nærheden af 200 forskellige ydelser, der kan kombineres på mange forskellige måder og giver meget forskellige honoraer. Nogle ydelser går helt ned til omkring 20 kroner, mens andre ydelser er meget høje, så hvis man har en sag om bedrageri for et samlet beløb på næsten to millioner kroner, taler vi om rigtig mange enkeltstående ydelser, hvor regionen ydelse for ydelse, post for post skal dokumentere, at der ikke er leveret en ydelse, som lægerne har taget honorar for, siger Kent Kristensen. 

Eksempler på honorar for ydelser

Det kan derfor blive nødvendigt at sammenholde faktureringerne med patienters journaler og se, om ydelserne rent faktisk er leveret. Det kan også blive nødvendigt at tage kontakt til patienten for at høre, om de fik den konsultation eller fik taget den blodprøve, som regningen påstår. 

- Det er en overordentlig stor og meget tidskrævende opgave. Jeg kan jo ikke sige det med sikkerhed, men hvis regionen har opgjort bedrageriet til 1,8 millioner kroner, vil der også være et element af skøn i det, og det er ikke sikkert, det skøn også vil stå for domstolenes krav til bevis. Derfor kan det godt være, at den rigtige løsning er at lukke sagen med det forlig, der allerede er indgået, siger Kent Kristensen.

Udover et civilt søgsmål er det også sandsynligt ifølge Kent Kristensen, at der kommer en straffesag ud af det. Strafferammen går fra bødestraf og i særligt grove tilfælde op til otte års fængsel.

Kent Kristensen, sundhedsjurist på Syddansk Universitet.
Kent Kristensen, sundhedsjurist på Syddansk Universitet.
Foto: Allan Kibsgaard