I det fynske folks tjeneste

Læger skal ordinere motion som medicin

Læger og apoteker vil snart kunne sælge motion i håndkøb og på recept til fynboerne. Fyns Amt planlægger at ordinere den nye \"medicin\" til alle inaktive fynboer, hvor motion og sund kost kan gavne behandlingen.

-


Motionen skal både kunne fås på recept og i håndkøb

Læger og apoteker vil snart kunne sælge motion i håndkøb og på recept til fynboerne. Fyns Amt planlægger at ordinere den nye \"medicin\" til alle inaktive fynboer, hvor motion og sund kost kan gavne behandlingen.

Løb en tur, hop på cyklen eller spis sundere. Sådan kan recepten fra den privatpraktiserende læge fremover lyde. Fyns Amt planlægger at styrke den sygdomsforebyggende behandling ved at ordinere motion som medicin. Motionen skal kunne købes både i håndkøb og fås på recept.

Formålet er at få inaktive fynboer, der er motiverede for at dyrke mere motion, til at bruge bevægelse i behandlingen af deres sygdomme.

Motion på recept
Hvis en patient får ordineret medicin på recept bliver \"medicinen\" tilskudsberettiget. Det vi sige at patienten gratis vil modtage hjælp til at finde den rigtige motionsform. Det kan blandt andet ske ved at finde tilbud i lokale idrætsklubber. Deltageren skal deltage i intensiv fysisk træning 2-3 gange om ugen og får blandt andet støtte fra en fysioterapeut.

Derudover får patienterne tilbud om kurser i ernæringsrigtig kost. Denne behandling kræver at patienterne får en henvisning fra sin egen læge.


Sådan kan en recept snart se ud

Motion i håndkøb
Men det bliver også muligt at købe motion i håndkøb. Det vil dog ikke være tilskudsberettiget, men patienterne vil stadig kunne trække på ekspertice fra forebyggelsescentre, apoteker, idrætsforeninger og patientorganisationer.

Begge projekter er planlagt til at køre som pilotprojekter i tre år. Formålet er at finde ud af om det er muligt at ændre deltagernes livstil gennem ordinering af motion.

Ved du noget? Så send os et tip