I det fynske folks tjeneste

Lægers vagtplaner gennemgået

00:57

1 af 2

De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, i Syddanmark har gransket timeplanerne for de læger, som arbejder i lægevagten, for at sikre forsvarlig pasning af vagterne, skriver Fyens Stiftstidende.

Jørgen Skadborg, næstformand for PLO Syddanmark, fortæller avisen, at alle læger med mange vagter er blevet kontaktet for at undgå at patienter får en træt og udmattet vagtlæge i røret henover sommeren.

- Ingen vil komme til at have vagter, som er uhensigtsmæssige for patienterne. På den måde er sommeren sikret, siger Jørgen Skadborg til Fyens Stiftstidende.

Årsagen til indgrebet er en sag om en kvinde, som blev fejldiagnosticeret af en vagtlæge og siden døde af en blodprop.

Den pågældende vagtlæge havde haft 38 vagter på 60 dage ved siden af sin almene praksis.

Efter sommer skal der laves klare regler for vagtlægers arbejde for at undgå gentagelser.

Ved du noget? Så send os et tip