I det fynske folks tjeneste

Landbrugsskolen må beholde milliontilskud

Dalum Landbrugsskole får lov til at beholde et statstilskud på 7,7 millioner kroner, selv om skolen har overtrådt reglerne for at få tilskuddet.

Det viser en ny tilsynsrapport fra Undervisningsministeriet, som Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i.

Det er reglerne om støtte til udenlandske elever, som Undervisningsministeriet mener, at landbrugsskolen har overtrådt. Det fastslog ministeriet i september 2008.

Dermed krævede ministeriet undervisningsstøtte tilbage for 169 udenlandske elever. Men nu har ministeriet så foretaget en kovending i sagen, og vil ifølge Nyhedsbrevet 3F ikke kræve pengene tilbage fra skolen.

Ved du noget? Så send os et tip