I det fynske folks tjeneste

Landmænd høster om kap med vejret

01:40

De fynske landmænd høster om kap med regnen.

1 af 2

De fynske landmænd har travlt i dag. Med udsigten til et nyt kraftigt regnvejr i nat gælder det om at få høstet så meget korn som muligt.

Vejrudsigterne fra dmi er ikke gode - slet ikke set med en landmands øjne.

Meteorologerne har lovet endnu en omgang regn på Fyn i nat. Helt op til 40 milimeter.

En risiko for landmænd med korn er, at de modne frø bliver slået til jorden af regnen. Derfor har landmændene gang i høstmaskinerne, trods det havde været bedre at vente et par dage endnu.

- De frø, der bliver tilbage og får fugtighed en gang til, risikerer at spire, og det kan være, at skaden er sket. Det ved vi ikke endnu, siger Kurt Andersen, der er landmand i Fangel.

Og formanden for landboforeningen Centrovice bekræfter, at samtlige landmænd har travlt i dag.

- Det er jo en solskinsdag ind imellem mange regnvejrsdage, og det er med at udnytte de dage, der er. Specielt i år, hvor nedbørsforholdene er så ekstreme, som de er, siger Niels Rasmussen til TV 2/FYN.

Og det ser ud til, at de høstende landmænd har taget en fornuftig beslutning. Også fredag vil blive en våd omgang.

Se mere på TV 2/FYN i aften klokken 19.30

Ved du noget? Så send os et tip