I det fynske folks tjeneste

Landsstævne: I dag skal Svendborg præstere

Svendborg var vært for DGI's landsstævne i 1991. Foto: Ernst van Norde/Scanpix/arkiv

Der er er kun to byer tilbage i kampen om DGI's landsstævne i 2021. Svendborg kommer i dag under lup af DGI's ledelse.

Så er det nu Svendborg skal præstere det allerbedste - ikke kun som charmerende havneby i det sydfynske, men specielt ud i logistik, indkvartering, kulturliv med meget mere.

Klokken 10.00 ankommer Søren og Søren fra DGI. Og de er ikke, hvem som helst. Søren Møller er landsformand for DGI og Søren Brixen er administrerende direktør.

Læs også Landsstævne til Svendborg: Ansøgning er sendt

DGI-duoen ankommer for at tage Svendborg under lup. Og går alt som det skal - og lidt til -, så kan det meget vel ende med, at Svendborg får ønsket om at blive værtsby for det store og attraktive landsstævne i 2021.

- Vi skal gennemgå deres ansøgning og have svar på nogle spørgsmål. Og så skal vi se på faciliteterne , siger Søren Brixen inden mødet.

Svendborg har forberedt et detaljeret program, som skal underbygge den omfattende ansøgning byen afleverede for godt to måneder siden. I programmet er der indbygget besøg på indrætsanlæg, indkvarteringsmuligheder og idrætshøjskolen i Ollerup. Desuden skal den samlede delegation kigge nærmere på selve Svendborg by og dens fortræffeligheder.

DGIs besøg varer fem-seks timer. Udover Svendborg er Horsens i finalen om stævnet og afgørelsen vil falde senest 15. december.

Læs også Landsstævne-projekt: 1,5 million kroner sat ind på kontoen

 

Ved du noget? Så send os et tip