I det fynske folks tjeneste

Lindøværftet mangler lærlinge

Mens flere tusinde unge i øjeblikket jagter en praktikplads, så mangler industrien masser af lærlinge. Alene A.P. Møller-gruppens Lindøværft mangler 50 smedelærlinge.

De unge gider ikke tage en læreplads inden for smedefaget

På landsplan mangler industrien omkring 2000 lærlinge, og problemet er, at de unge foretrækker andre fag end fx smedefagene. Det skriver Jyllands-Posten.

- Det store spørgsmål er, hvordan vi får de unge til at forstå, at en grunduddannelse i industrien giver en masse muligheder, som for eksempel at videreuddanne sig eller at blive selvstændig. Vores faglige udvalg og skolerne arbejder intenst på at fortælle om det, men det har vist sig meget vanskeligt at få budskabet igennem til de unge. Og jeg har ikke nogen genial løsning, siger chefkonsulent i Dansk Industri Niels Peter Ravn Eriksen til Ritzau.

Udover industrien har også transportbranchen og byggebranchen meget svært ved at finde nok lærlinge.