Kronprinsesse Mary i blomsterhavet

TV 2/FYN sendte direkte på tv2fyn.dk, da Kronprinsesse Mary kom til Odense for at åbne Odense Blomsterfestival.

Artikel opdateret med video.

Det er blevet en tradition at gøre åbningen af Odense Blomsterfestival til noget særligt, og Odenses bymidte vil helt sikkert også blive tætpakket af publikummer, når det foregår.

Siden 2012 har Kronprinsessen været protektor for Odense Blomsterfestival og i dag deltager hun i en ceremoni på Flakhaven for at åbne den 18. udgave af festivalen.

- For Odense Blomsterfestival er det en helt ekstraordinær ære, at Kronprinsessen har takket ja til vores invitation, siger Sekretariatsleder i Foreningen Odense Blomsterfestival, Henrietta Rasmussen.

- Dels oplever vi Kronprinsessen som en ypperlig repræsentant og et unikt samlingspunkt for hele Danmark, og dels udviser hun som protektor en åben og oprigtig interesse for det arbejde, der ligger til grund for vores store årlige event. Med sin internationalt vidt spændende baggrund bidrager Kronprinsessen i allerhøjeste grad positivt til dansk kulturliv og netop i år, hvor Blomsterfestivalen bærer titlen ”What a Wonderful World”, giver det en ekstra dimension, at netop hun forestår åbningen, siger Henrietta Rasmussen videre.

Udover at bidrage med festivalens åbning, vil Kronprinsessen ved samme lejlighed navngive en helt ny rose, ligesom hun vil deltage i Odense Blomsterfestivals efterfølgende reception på Odense Rådhus.

Se hele åbningsceremonien på Odense Blomsterfestival

Oversigt

    Oversigt