I det fynske folks tjeneste

Lukkede vej af: 200 biler kørte ræs

Foto: arkiv

De 200 bilister gassede ned og tøffede af, da Fyns Politi dukkede op.

Det blev for meget for en borger, da i nærheden af 200 biler sent lørdag aften var samlet på Mariesmindevej i industrikvarteret syd for motorvejen i Langeskov.

Udover at der blev kørt ulovligt gaderæs, så havde deltagerne lukket Mariesmindevej af i begge ender.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi, Steen Nylander.

Da politiet ankom til stedet kort før klokken 23.30 blev væddeløbskørslen stoppet og det hele hurtigt opløst.

Ved du noget? Så send os et tip