Lune Larsen tjener kassen

Kim Larsen er den sanger i Danmark, der tjener allerflest penge. Det nye regnskab fra den tidligere Gasolin-forsangers private selskab, Kim Larsen Aps., viser et overskud på hele 9,8 millioner kroner.

Det er mere end en fordobling i forhold til året før, hvor den folkekære musiker, som bor i Odense, tjente 4,3 millioner kroner på bundlinjen.
Det skriver Jyllands-Posten.

Det markante overskud, der blandt andet stammer fra en række datterselskaber samt indtægter fra finansielle investeringer, har tydeligt kunnet mærkes på Kim Larsens private pengepung, idet Kim Larsen Aps i seneste regnskab har udloddet hele otte millioner kroner til sin ejer.

Resultatet betyder samtidig, at Kim Larsens egenkapital i hans virksomhed i seneste regnskab rundede 48 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt