Madordning bliver økologisk i Odense

Odense Kommune vil lade børn i daginstitutionerne spise økologisk, når den obligatoriske madordning begynder næste sommer.

Forældreønske

Maden skal være økologisk i børnehaver og vuggestuer i Odense. Det er et flertal i byrådet blevet enige om i forbindelse med det budgetforlig, der blev indgået torsdag aften.

Kommunen har valgt at indføre den obligatoriske madordning til næste sommer, hvor alle børn i kommunens institutioner skal tilbydes et måltid mad om dagen. Og den mad bliver nu baseret på økologiske fødevarer, især efter ønske fra SF i byrådet.

- Mange forældre har også rejst det som et ønske i madordningen, og så prøver vi det element af også, siger Jane Jegind (V), børne- og ungerådmand i Odense.

Kommunen kører lige nu forsøg med forskellige former for madordninger i udvalgte institutioner - herunder også et forsøg med økologisk mad. Erfaringerne herfra skal bruges, når madordningen endelig skal indføres.

Læs hele budgetforliget her

Oversigt

    Oversigt