I det fynske folks tjeneste

Mæglingsmøde i Lindø-sag endte uden resultat

En nyt mæglingsmøde i dag i sagen om chikane på Lindøværftet sluttede uden resultat.

Evelyn Mærsk er seneste nybygning fra Lindø

Malernes Fagforening, CO-Industri og Dansk Industri kunne ikke nå frem til en løsning på endnu et møde idag. Parterne forlod hinanden efter at have forfattet et såkaldt uenighedsbrev.

- Vi er grundlæggende uenige, om der har være tale om en chikane eller ikke. Lindø fastholder, at der ikke er nogen sag, siger Anne Mette Markussen, der er næstformand i Malernes fagforening Fyn.

Partene mødes igen onsdag kl 13 hos Dansk Industri.

Sagen begyndte, da en kvindelig maler under en testsejlads i efteråret følte sig krænket af en mandlig leders opførsel. Hun anklagede ham for chikane og har siden da været sygemeldt. Arbejdslederen var til gengæld på arbejde igen et par dage efter episoden.

Fælledstillidsmand på Lindøværftet Lars Hansen forventer ikke flere arbejdsnedlæggelser i forbindelse med sagen. Nu bliver sagen løst af organisationerne gennem de fagligretslige regler, siger han.

- Hvis mødet onsdag heller ikke føret til noget resultat, ender sagen som faglig voldgift. Den kan gennemføres inden for få uger, siger fælledstillidsmand på Lindøværftet Lars Hansen.