Mand anholdt for trusler

En 42-årig mand fra Faaborg blev tirsdag aften anholdt efter at han gennem længere tid havde fremsat voldelige trusler over for en kvindelig bekendt. Manden bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør.

-

Manden har gennem de seneste par uger gentagne gange truet den 50-årige kvinde med vold, fordi kvinden har anmeldt manden til politiet. Tirsdag aften ringede manden igen til den 50-årige kvinde, og truede hende med tæsk, hvis ikke hun trak sin anmeldelse tilbage.

Det fik politiet til at rykke ud og anholde manden. Onsdag formiddag bliver han fremstilllet i grundlovsforhør sigtet for trusler om vold. Strafferammen er op til 6 års fængsel.

Oversigt

    Oversigt