Mand dræbt i togulykke

En mand blev ved totiden natten til i dag dræbt, da han blev kørt over af et tog på Nyborg Station.

Det var formentlig en ulykke, da en mand blev ramt og dræbt af et gennemkørende godstog på Nyborg station.

Ulykken skete ved to-tiden natten til lørdag. Manden havde identitetspapirer på sig, og han er i øjeblikket bragt til undersøgelser på retsmedicinsk institut, hvor han skal identificeres.
 
Politiet tror ikke at det var hverken selvmord eller en forbrydelse, men mener at det skyldes et uheld.

- Umiddelbart tror vi det er ulykke, og at manden er faldet da han mistede balancen. Men vi skal selvfølgelig have undersøgt om der kan ligge andet bag, siger vagtchefen hos Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt