Mange i kø til iPhone

Den længe ventede iPhone 3G er landet på Fyn. Klokken ti i morges præcis slog Telia i Kongensgade i Odense dørene op til de ivrige kunder.

Mobiltelefonen er solgt i millionvis verden over, og hysteriet var af den anden verden, da den blev lanceret i USA. Helt samme hysteri var der ikke i Odense fredag morgen, men omkring 100 stod i kø for at få fingrene i den populære mobiltelefon.

Mobiltelefonen er ikke blot en telefon, men også en avanceret mp3- og videoafspiller. Telefonen er hvad teknologi-freaks kalder for et kvantespring inden for mobiltelefoner.

Oversigt

    Oversigt