Mange ledige kvinder på Fyn

Selvom ledigheden lige nu er helt i bund har en del arbejdsløse kvinder på Fyn svært ved at finde arbejde. Virksomhederne ansætter udenlandsk arbejdskraft i stedet.

Tyve procent arbejdsløse

Ifølge Nyhedsbrevet 3F er over tyve procent af 3Fs Nordhøjfyns kvindelige medlemmer arbejdsløse, mens det kun er seks procent for mændene i samme område.

Ifølge 3F skyldes kvindernes ledighed, at nogle virksomheder hellere vil ansætte udenlandsk arbejdskraft i stedet for de ledige kvinder.

- I vores område er der inden for de sidste tre år lukket nogle industrivirksomheder, som havde en del kvinder ansat, og vi har stadig et efterslæb derfra. Men det helt store problem er, at nogle gartnerier allerede sidste år begyndte at tage udenlandsk arbejdskraft ind i stedet for vores medlemmer, og den trend er blevet mere mærkbar i år, siger a-kasseleder, Kjeld K. L. Hansen til Nyhedsbrevet 3F.

Oversigt

    Oversigt