Marienlyst Volleyball forlænger med stjernespiller

Joe Deimeke bliver endnu en sæson hos de danske mestre.

Amerikaneren havde en stor andel i Marienlysts fremragende resultater i sidste sæson sæson. Derfor var klubben meget interesseret i at forlænge med spilleren, der ellers var rejst tilbage til USA.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage til Danmark efter at have nydt sommeren her i USA. Jeg var meget glad for at være i Marienlyst, og jeg er sikker på at jeg kan fortsætte min udvikling i klubben, siger Joe Deimeke.

Klubben er naturligvis også godt tilfreds med at beholde sin stjernespiller.

- Joe spillede en meget flot sæson for os, og vi var tidligt ude med at tilbyde Joe at blive her. Der er ingen tvivl om, at Joe har fået tilbud fra andre europæiske klubber, og vi er derfor ekstra glade for at han har valgt at komme tilbage til os, siger klubbens direktør, Jens Gantriis.

Joe Deimeke er klar til at spille for Marienlyst Volleyball igen til august.

Oversigt

    Oversigt