kl.
Jonathan Grevsen/NCC
Jonathan Grevsen/NCC

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I løbet af de næste tre år vil der blive opført et nyt kontorhus ved havnen i Odense. De bærende konstruktioner bliver af træ.

De indledende øvelser til det kommende statslige kontorknudepunkt ved havnen i Odense er for alvor begyndt.

Frem mod maj vil entreprenørvirksomheden NCC rive Skats gamle bygninger i Lerchesgade 35 ned, og i løbet af de næste tre års tid opføre et nyt, statsligt kontorknudepunkt.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Stigende smitte og sygemeldinger på vej mod Fyn

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Grafik: Jeppe Kanstrup
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Grafik: Jeppe Kanstrup

Sygemeldinger på grund af coronasmitte vil stige på Fyn og i Vestdanmark, forudser professor i infektionssygdomme.


Lørdag blev der det seneste døgn konstateret 39.190 smittede med coronavirus.

Men kigger man længere ned i tallene fra Statens Serum Institut, vil man kunne se, at coronasmitten i en længere periode har været mest udbredt i den østlige del af Danmark såsom København og omegn.

Den kommende tid vil det dog flytte sig, og det vil betyde, at der vil komme flere smittede vestpå.

Det vurderer Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

- Der er efterhånden så mange, der har haft corona eller er vaccineret (i Østdanmark, red.), så derfor ruller smitten vestpå.

Ifølge Eskild Petersen kommer det til at betyde, at der vil være færre sygemeldinger i Region Hovedstaden og Sjælland, mens der vil ske en stigning i Syddanmark - og dermed på Fyn -, Midtjylland og Nordjylland. I hvert fald de næste syv til ti dage, siger han til Ritzau.

- Så skal vi lige have smittet nogle flere der eller vaccineret dem, og så aftager den også der. Det er en naturlig udvikling af epidemien, tror jeg, siger Eskild Petersen.

Smittetal i den høje ende

Det seneste døgns knap 40.000 smittede ligger fortsat i den høje ende, som det har gjort nogenlunde siden årsskiftet.

Det samme gør antallet af PCR-test. Smittetallet er nemlig fundet på baggrund af svar fra 172.727 PCR-test.

Det betyder, at 22,69 procent af prøverne har været positive for coronavirus.

Af de knap 40.000 smittetilfælde er 2.061 af dem blevet testet positive for coronavirus mindst én gang før.

Kontorknudepunkt vil kunne rumme omkring 1.600 kontorarbejdspladser og vil komme til at indeholde ti statslige institutioner - blandt andet Skat, som bor andetsteds i Odense, mens byggeriet pågår (se faktaboks underneden).

Jonathan Grevsen/NCC
Jonathan Grevsen/NCC

Bygningen forventes ifølge NCC at stå klar til indflytning i 2025 og vil ikke kun blive bygget op omkring bærende konstruktioner i træ, men også indeholde et optimal genbrug af materialer fra den nedbrudte bygning.

Byggeriet er et af de første af sin slags i Danmark.

- Vi er på den måde med til at bane vejen for træbyggeri i Danmark. Vi er stolte over at tage en så stor og vigtig opgave op, som vil bidrage til at udvikle fremtidens grønne løsninger i den danske byggebranche, siger Lars Ørvad, sektionsdirektør i NCC.

Jonathan Grevsen/NCC
Jonathan Grevsen/NCC
Planen er at genbruge lamperne fra de gamle bygninger.

Gensyn med lamper og toiletter

Byggeriet har fokus på bæredygtige tiltag for både at mindske CO2-udledningen og miljøpåvirkningen samt genbrug og genanvendelse - både i forhold til selve byggeriet og den efterfølgende drift.

Således vil folk, som har haft deres gang i den gamle bygning formentlig kunne genkende ting som branddøre, lamper, brandskabe, håndvaske og toiletter.

Gemt i det nye byggeri, og på matriklen i det hele taget, vil der også være genanvendt tegl og beton.

Gå tilbage Del
kl.

Metalstykker fløj gennem byen under stormen: Naboer kræver ikonisk fabrik sikret eller revet ned

Ole Holbech
Ole Holbech

Beboere i Højrup kræver landsbyens gamle fabriksbygning Viking revet ned. I weekenden, hvor stormen Malik var på spil, røg træ, metalstykker og tagplader ned fra den gamle fabriksbygning.


Det var ikke ufarligt at bevæge sig rundt i Højrup under weekendens voldsomme blæsevejr.

Stormen Malik rev dele af taget af den forfaldne og tomme fabriksbygning midt i byen, og fik træ- og metalstykker til at fyge gennem Højrup.

Derfor kræver naboerne handling for at få gjort noget ved fabriksbygningen.

- Vi har arbejdet mange gange på at få gjort noget ved den, men desværre lykkes det ikke rigtig, selvom kommunen har vurderet den til at være til fare for beboerne i området, siger Hanne Højgaard, der er pensionist og bor tæt på fabriksbygningen i Højrup.

Var et stort aktiv i byen

Hanne Højgaard har boet i Højrup siden 1969, og hun husker dengang, fabrikken var i fuld vigør. Dengang var fabrikken af stor betydning for byen.

- Den var et meget stort aktiv for byen, fordi stort set det halve af byen arbejdede der. Da var den et kæmpe aktiv, men det er den absolut ikke mere, fortæller Hanne Højgaard.

Allerede i 2007 påpegede flere indbyggere behovet for at finde en løsning på fabriksbygningen, der står og forfalder. Ti år efter, i 2017, forsøgte de igen at få bugt med bygningen, men fortsat uden held.

Nu håber Hanne Højgaard alligevel, at kommunen og den private ejer får sikret bygningen eller revet den ned, da den kan være til fare for andre.

- Der går en meget befærdet cykel- og gangsti, der ligger klods op ad fabrikken, og der ligger tit både tagplader og tagrender og søm og alt muligt dernede, siger hun.

Ole Holbech
Ole Holbech

- Ovre i naboens have lå der tagplader og alt muligt, der er fløjet tværs over vejen, og der kunne jo ligeså godt være nogen, der havde fået det i hovedet. Hvis selve den rene, pæne bygning kunne komme til at stå tilbage, vedligeholdt sammen med området dernede, så kunne vi sagtens leve med det, men ellers er det største ønske at få den væk, siger Hanne Højgaard.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra ejer Preben Heinrich Würtz, men han ønskede på ingen måde at udtale sig om fabriksbygningen, da han blev kontaktet.

- Du bedes lade være med at kontakte mig igen, lød det korte svar.

Ole Holbech
Ole Holbech
Træ og tagpap er også fløjet ned fra taget efter stormen Maliks rasen i weekenden.
Ole Holbech
Ole Holbech
Det tjærebelagte tagpap ligger og flyder i haverne omkring fabrikken.

Fakta

  • Gips, rent træ, forurenet træ, jern og metal, linoleum og klinker køres til Norrecco i Odense.
  • Linoleum og gulvtæpper og træ med tungmetaller, køres til Norrecco i Odense.
  • Farligt affald med PCB, klorparafiner og klæb med kulbrinter, køres til specialbehandling hos Fortum Waste Solution i Odense.
  • Vinyl, sandblæsersand med PCB og tungmetaller, gips, fuger med PCB og asbest køres til Odense Nord Miljøcenter.
  • De ting, der kan genbruges, kører nedrivningsfirmaet P. Olesen til deres eget lager i Hovedgård, hvorfra det sættes til salg via onlineplatformen Greendozer.


Kilde: NCC

Jonathan Grevsen/NCC
Jonathan Grevsen/NCC
Alt, hvad der kan genbruges, vil enten blive brugt i det nye byggeri eller blive solgt videre.

Disse ti statslige institutioner får kontorer på Lerchesvej 35

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen)
  • Skatteankestyrelsen
  • Danmarks Frie Forskningsfond
  • Skatteforvaltningen
  • Socialstyrelsen
  • Miljøstyrelsen
  • Spillemyndigheden
  • Studenterrådgivningen
  • Studievalg Fyn og Danmark
Jonathan Grevsen/NCC
Jonathan Grevsen/NCC
For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her