Mere vinter på vej

Torsdag byder på enkelte snebyger, og det kolde vintervejr fortsætter weekenden over.

Torsdag er fortrinsvis skyet, og der kommer enkelte snebyger. Temperaturen holder sig omkring en enkelt grad, og vinden er svag og nordlig.

I aften og i nat falder temperaturen til mellem tre og fem graders frost. Fredagsvejeret vil ligne torsdagens ganske meget.

Men i weekenden bliver der skruet yderligere ned for temperaturen, så der formentlig vil være frostgrader i dagtimerne lørdag og søndag.

Så hvis du er træt at vintervejret, må du ruste dig med tålmodighed - det fortsætter nogle dage endnu.

Oversigt

    Oversigt