Middelfart: Ja tak til kæmpemøller

Kæmpe vindmøller til Ejby. Et snævert politisk flertal besluttede i dag at der skal tre store møller op. Beboerne frygter for store støjgener.

Tre kæmper vindmøller på 126 meter skal op i den lille landsby Ørslev ved Ejby. Det besluttede et snævert flertal i Middelfart Kommunes Teknikudvalg sent mandag eftermiddag.

Og det bryder beboerne i Ejby sig ikke om. De samlede sidste år underskrifter ind imod vindmøllerne. Her skrev 97 procent af beboerne under på en protest.

- Vi frygter især for lavfrekvensstøjen, som ingen kender risikoen for, fortæller Kim Jørgensen, der bliver nabo til de tre kæmper.

Sagen skal behandles på et byrådsmøde i april, men her er der ifølge politikerne et flertal for møllerne.

Beboerne overvejer derfor nu om de skal kontakte en advokat.

Oversigt

    Oversigt