Middelfart-skipper anholdt for spritsejlads

Den 71-årige skipper på udflugtsskibet Mira fra Middelfart blev torsdag anholdt af politiet i Kolding. Han blev anmeldt af passagerne, som havde bemærket, at manden var beruset.

-

Den 71-årige skipper på udflugtsskibet Mira fra Middelfart blev torsdag anholdt af politiet i Kolding. Han blev anmeldt af passagerne, som havde bemærket, at manden var beruset.

Mira var på tur til Kolding Fjord med 61 passagerer torsdag eftermiddag. Flere af passagererne opdagede, at den 71-årige skipper fra Middelfart virkede noget påvirket, hvorfor de kontaktede politiet i Kolding.

Da politiet kom ud til skibet, lå skipperen og sov rusen ud i et hjørne af skibet.

Han blev anholdt, en ny skipper fremskaffet og Mira og de 61 passagerer kunne vende trygt tilbage til Middelfart.

Oversigt

    Oversigt