I det fynske folks tjeneste

Nyborg bedst - Langeland dårligst: Minister finpudser liste over kommuners evne til at finde job

Odense ligger sammen med store byer som København og Aalborg i den tunge ende på liste over kommuner, der er gode til at få folk i job.

Beskæftigelsesministeriet roser blandt andet Nyborg Kommune, der er blandt de bedste til at få ledige væk fra offentlig forsørgelse. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Der er ros til kommuner som Nyborg, Vallensbæk og Frederiksberg, der er bedst til at få ledige væk fra offentlig forsørgelse.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som placerer Langeland, Stevns og Samsø i bunden af listen. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) påpeger, at der er millioner at hente for de kommuner, der forbedrer sig.

Læs også Trods historisk lav ledighed blandt jobparate: Langeland er dårligst på Fyn til at få ledige i job

- Der er for stor forskel. Det er på mange måder en udfordring, for der er nogen, der gør det godt, og andre der gør det mindre godt. Min opfordring er, at de kommuner, der har et potentiale, gør det bedre, siger Troels Lund Poulsen.

Listen rangerer hvert halve år landets 98 kommuner i forhold til, hvor gode de er til at få folk væk fra offentlig forsørgelse. Den er nu udkommet for anden gang og opdateres hvert halve år.

I bunden af listen er en række ø-kommuner. Storbyer som København, Aalborg og Odense ligger i den tunge ende, mens Aarhus indtager pladsen som nummer 37.

Både internt fra Venstre og fra KL har der lydt kritik af, at der mangler ting som ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og særligt førtidspension.

Ministeren har delvist lyttet til kritikken og taget ressourceforløb og ledighedsydelse med denne gang. Men ikke fleksjob og førtidspension.

Læs også Nyborg er landets bedste til at få folk i job

- Der er ingen kommuner, der visiterer flere til førtidspension, end loven tilsiger. Tværtimod har vi haft problemer med, at flere kommuner ikke har givet den førtidspension, borgerne skulle have.

- I mine øjne er folk på førtidspension ikke nogen, der er på vej tilbage til arbejdsmarkedet, siger Troels Lund Poulsen.

Han har pointeret, at han er klar til at gribe ind, hvis der er en udvikling, som er utilfredsstillende.

Fra 1. januar 2020 får ministeren mulighed for at sanktionere kommunerne. Han har allerede haft kommuner inde til en drøftelse og krævet redegørelser.

Se listen

Store byer, undtagen Aarhus, ligger i den tunge ende på liste over kommuner, der er gode til at få folk i job.

 

Her er en liste over kommuner, der er bedst til at få ledige væk fra offentlig forsørgelse:

 

 1 Vallensbæk
 2 Nyborg
 3 Frederiksberg
 4 Gladsaxe
 5 Vesthimmerland
 6 Ballerup
 7 Hedensted
 8 Herlev
 9 Furesø
 10 Ringsted
 11 Vejen
 12 Sorø
 13 Ishøj
 14 Nordfyn
 15 Lyngby-Taarbæk
 16 Mariagerfjord
 17 Morsø
 18 Billund
 19 Greve
 20 Hørsholm
 21 Herning
 22 Kerteminde
 23 Fredensborg
 24 Solrød
 25 Gentofte
 26 Svendborg
 27 Rudersdal
 28 Favrskov
 29 Lejre
 30 Middelfart
 31 Næstved
 32 Vejle
 33 Kolding
 34 Egedal
 35 Bornholm
 36 Brøndby
 37 Aarhus
 38 Varde
 39 Hillerød
 40 Skanderborg
 41 Allerød
 42 Rebild
 43 Faaborg-Midtfyn
 44 Holbæk
 45 Assens
 46 Randers
 47 Aabenraa
 48 Ringkøbing-Skjern
 49 Lemvig
 50 Slagelse
 51 Skive
 52 Sønderborg
 53 Esbjerg
 54 Frederikshavn
 55 Holstebro
 56 Viborg
 57 Syddjurs
 58 Struer
 59 Guldborgsund
 60 Hjørring
 61 Tønder
 62 Norddjurs
 63 Helsingør
 64 Glostrup
 65 Lolland
 66 Roskilde
 67 Vordingborg
 68 Rødovre
 69 Ærø
 70 Jammerbugt
 71 Køge
 72 Brønderslev
 73 Aalborg
 74 Thisted
 75 Odense
 76 Hvidovre
 77 Tårnby
 78 København
 79 Albertslund
 80 Høje-Taastrup
 81 Horsens
 82 Faxe
 83 Kalundborg
 84 Odder
 85 Halsnæs
 86 Dragør
 87 Silkeborg
 88 Odsherred
 89 Frederikssund
 90 Fredericia
 91 Haderslev
 92 Ikast-Brande
 93 Læsø
 94 Gribskov
 95 Fanø
 96 Langeland
 97 Stevns
 98 Samsø

 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Se mere