Møde i Middelfart skal være med til at redde arktis

Forskere, undervisere og embedsmænd fra Danmark, Færøerne og Grønland mødes mandag og tirsdag i Middelfart for at være med til forhindre nedsmeltningen af isen.

I alt 80 forskere er samlet på Hindsgavl Slot ved Middelfart for at kickstarte "Det Arktiske Initiativ". Projektet er det hidtil største forsøg på at imødegå de udfordringer som det arktiske område står over for i forbindelse med klimaforandringerne.

Det er Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der har samlet en lang række højere læreanstalter og institutioner herhjemme og i Grønland og på Færøerne. Målet for mødet er, at arbejde på tværs og tænke nye tanker, så de store udfordringer, som blandt andet Grønland og Færøerne står overfor i takt med, at isen smelter, kan håndteres.

Efter konferencen på Hindsgavl vil "Det Arktiske Initiativ" følge op med en lang række workshops, som vil blive koordineret og arrangeret bredt blandt alle interesserede institutioner i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Oversigt

    Oversigt