I det fynske folks tjeneste

Mystisk havfrue er ulovlig

Den nye lille havfrue, som er opstillet ud for kysten ved Åbyskov, kan risikere at blive en sag for Kystdirektoratet.

Havfruen har nemlig ikke papirerne i orden, skriver fyens.dk.

- Det er i bund og grund jo både smukt og sympatisk. Men efter reglerne er havfruen at betragte som et mindre anlæg på søterritoriet, som der skal søges om tilladelse til, siger Kystdirektoratets kommunikationschef Ole Navntoft til fyens.dk.

Der er ikke ansøgt om tilladelse til at opstille den mystiske skulptur, og derfor opfordrer Ole Navntoft kunstneren til at få styr på papirerne.

Der er umiddelbart ikke problemer med havfruen, men principielt skal Kystdirektoratet tage affære, når de er blevet bekendt med brud på reglerne.

Da Kystdirektoratet ikke kender ophavsmanden, har de dog endnu ikke valgt at gøre noget.

Ole Navntoft vil ikke sige noget om, hvad resultatet af en eventuel ansøgning vil føre til.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.