I det fynske folks tjeneste

Naturfredningsforening dropper gylle på gods

Danmarks Naturfredningsforenings økologiske gods på Langeland skal nu drives helt uden gylle fra grise. Det drejer sig om godset Skovsgaard på 400 hektar - og her skal markerne altså ikke længere sprøjtes med gylle.

-

Danmarks Naturfredningsforenings økologiske gods på Langeland skal nu drives helt uden gylle fra grise. Det drejer sig om godset Skovsgaard på 400 hektar - og her skal markerne altså ikke længere sprøjtes med gylle.

Danmarks Naturfredningsforening er kendt for at være skarpe kritikere af landbrugets gylleudledning. Fra 2006 køres der ikke længere gylle ud på markerne på godset, der ejes og drives af Danmarks Naturfond, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.

Hidtil har Skovsgaard benyttet konventionel svinegylle fra lokale svinebrug. Det er økonomien, der har været afgørende. Beslutningen ventes at koste fonden et sted mellem nul og 50.-60.000 kroner årligt.

- Bestyrelsen har i flere år ønsket denne udvikling, men synes ikke, at økonomien har været til det, siger Poul Henrik Harritz, der er formand for fonden og præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til Landbrugsavisen.

Skovsgaard skal i stedet for gyllespredning anvende planter, der binder kvælstof. Godset har hvedeproduktion og skovbrug som de vigtigste indtægtskilder.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.