Nedslående skatteaktion på Vest- og Nordfyn

Skattecenter Middelfart og politiet gjorde en nedslående stor fangst under en storstilet aktion på Vest- og Nordfyn. En person blev anholdt.

Aktionen blev gennemført lørdag aften og natten til søndag i et samarbejde mellem Skattecenter Middelfart og Fyns og SYdøstjyllands Politi.

De besøgte 23 værtshuse, diskoteker og restauranter i Assens, Bogense, Middelfart, Otterup og Fredericia.

Og de afslørede udbredt brug af sort arbejde, manglende kasseapparater, rod i kasseafstemningen, manglende bilag o.a.

Resultatet af aktionen

·        23 steder blev besøgt
·        73 personer blev antruffet
·        4 personer oplyste at de havde første arbejdsdag
·        2 personer oplyste at de blot udførte vennetjeneste
·        3 personer vil blive indberettet til kommunen eller Arbejdsdirektoratet for mistanke om socialt bedrageri
·        5 steder vil blive pålagt at føre logbog over sine ansatte, og yderligere 2 steder skal undersøges nærmere om de også skal pålægges at føre logbog.
·        11 steder havde de ikke noget kasseapparat
·        15 steder er ikke registreret i Næringsbasen som de skal, hvorfor SKAT videregiver oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
·        1 sted hvor der vil tilgå kontroloplysning til Fødevarestyrelsen på grund af mistanke om uautoriseret tilberedning af fødevarer
·        1 sted havde en spilleautomat, der ikke var anmeldt til Spillemyndigheden
·        1 diskotek med problemer med registreringen af entre- og garderobeindtægter
·        1 sted vil blive pålagt ordensbøde for ikke at følge tidligere anvisning om at benytte kasseapparat
·        1 sted blev der beslaglagt ulovlige dåsesodavand
·        1 sted blev lukket af politiet på grund af manglende alkoholbevilling, her blev samtidig en person anholdt
·        20 steder skal der foretages yderligere opfølgning

Nedslående resultat

Afdelingsleder Mogens Schultz, Skattecenter Middelfart, betegner resultatet som nedslående.

- Ud af 23 besøg er der brug for yderligere opfølgning i 20 tilfælde. Det er overraskende mange, siger han.

Oversigt

    Oversigt