Netauktioner er udstillingsvindue for mindre kendte kunstnere

Det er ikke kun de kendte kunstnere, der kommer på auktion i dag. Netauktioner har betydet, at også mindre kendte kunstnere har fået et udstillingsvindue til potentielle købere.

Internationale kontakter

Det oplever man hos netauktionsfirmaet Lauritz.com, der lørdag indviede nye lokaler i Odense. De har inviteret en række nye, danske og mindre kendte talenter til at udstille deres kunst.

- Vi har oplevet, at unge kunstnere har fået kontakter fra udlandet og gallerier, siger Leif Tingkær, der er direktør i Lauritz.com i Odense.

Større vindue

Netauktionen er blandt andet en fordel for den fynske kunstner Bjarne Kingo.

- Det giver et større vindue end i de almindelige gallerier og hvor jeg ellers udstiller, siger Bjarne Kingo.

Lauritz.com har allerede nu 30 kunstmalere på deres liste, men har planer om mere.

- Senere vil vi udvide med eksempelvis glaskunst og keramik, siger direktør Leif Tingkær,

Oversigt

    Oversigt