Nicki Pedersen tog VM-guld

Nicki Pedersen fra Brenderup vandt lørdag aften guld ved VM i speedway. I sæsonens sidste Grand Prix i norske Hamar blev danskerens nærmeste rival, Jason Crump, udelukket i semifinalen og måtte dermed nøjes med sølvet.

-


Her jubler Nicki Pedersen efter en tidligere sejr

I et drama af karat blev Nicki Pedersen lørdag aften den første danske verdensmester i speedway siden 1995, da han kørte triumfen i hus i norske Hamar.

\"Jeg forstår slet ingenting lige nu. Det eneste, jeg kan tænke på, er, at det var hårdt arbejde i aften. I går var mit mål at komme i semifinalen, og det ser ud til, jeg når finalen, hver gang. Jeg er nået så langt\", jublende den nykårede verdensmester til Ritzau, før han gik ind til publikums øredøvende hyldest.

Nærmeste rival diskvalificeret
Triumfen blev sikret, efter den 26-årige fynbo havde kørt sig i finalen i Grand Prix\'et i OL-arenaen Vikingeskibet.
For kort efter blev hans værste rival til VM-guldet, australske Jason Crump, diskvalificeret i sin semifinale for at have påkørt norske Rune Holta.

Dermed havde Nicki Pedersen allerede inden finalen indhentet Crumps spinkle forspring på ét point. Australieren blev dermed VM-sølvvinder for tredje år i træk, mens Nicki Pedersen for alvor gav ny gas til dansk speedway, som ikke har haft en individuel verdensmester siden Hans Nielsen i 1995.
Den detroniserede verdensmester, svenske Tony Rickardsson, måtte efter dramaet i Norge nøjes med bronze.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt