I det fynske folks tjeneste

Ny Ærø-borgmester: Timedrift på færger kan komme i fare

En af opgaverne for Ærøs nye borgmester er at finde balancen mellem den kommunale færge og den kommende private færgerute. På forhånd advarer Ole Wej Petersen om, at der kan blive skåret på færgerne.

00:16

Et sikkert tema ved kommunalvalget på Ærø er diskussionen om færgerne. Sådan var det også i valgkampen til kommunalvalget den 21. november i år. Her blev der flittigt diskuteret, hvad en privat færgerute ville betyde for den kommunale færgedrift. Det nye private færgeinitiativ, Ærøekspressen, er nemlig på vej mellem Marstal og Rudkøbing. 

Læs også Peter Rahbæk Juel vil samarbejde med Venstre

Men allerede nu advarer Ærøs kommende borgmester Ole Wej Petersen om, at den kommende private færgerute kan koste færgeafgange på den kommunale færgerute. 

- Vi kan ikke bestemme over det privat initiativ, og hvis der er folk der vil sætte deres spare- eller pensionspenge i det, så kan vi ikke forhindre det, og hvis det går hen og bliver en succes, ja, så bliver det en succes, og så går det udover den kommunale færge, forklarer Ole Wej Petersen.

Timedrift kan komme under pres

I dag er der timedrift på den kommunale færge mellem Ærøskøbing og Svendborg, og det er den timedrift, som kan komme under pres. Hvis passagererne fravælger den kommunale færge til fordel for den private rute, så kan det ifølge Ærøs kommende borgmester, Ole Wej Petersen, få konsekvenser for timedriften.

Hvis det er sådan at Ærøfærgerne bliver trængt, så bliver simpelthen nødt til at skære ned på antallet af afgange. Og det betyder, at folk stemmer med fødderne, og hvis de hellere vil sejle med den private, så er det den der får gang i den

Ole Wej Petersen, kommende borgmester, Ærø, Soc.dem.

- Hvis det er sådan at Ærøfærgerne bliver trængt, så bliver simpelthen nødt til at skære ned på antallet af afgange. Og det betyder, at folk stemmer med fødderne, og hvis de hellere vil sejle med den private, så er det den, der får gang i den, og så må Ærøfærgerne drosle ned i samme takt.

Velfærd skal ikke betale færger

Ole Wej Petersen afviser, at man vil skære på andre kommunale velfærdsområder for at opretholde den samme færgedrift på den kommunale færge. 

- Vi skal ikke skære ned på vores velfærd fordi det går dårligt i færgeriet, slår Ærøs kommende borgmester fast i et interview på TV 2/Fyn, som bliver bragt den 22. december. 

Ole Wej Petersen blev borgmester i en konstituering som udover Socialdemokratiet består af Venstre, SF og Ærøs fremtid.

Se hele interviewet herunder: 

10:11 Luk video