Ny odense.dk skal være bedre

Odense Kommunes hjemmeside dumper i en ny undersøgelse. Men det skal en ny hjemmeside nu rette op på.

IT- og Telestyrelsen har undersøgt offentlige hjemmesiders tilgængelighed for handicappede, og www.odense.dk får bedømmelsen "svært tilgængelig".

Odense Kommune lancerer 7. juni en ny hjemmeside, og den skal være helt i front med tilgængeligheden.

Nuværende er fra 2005

Odense Kommunes nuværende hjemmeside er fra 2005 og lever ikke længere op til standarderne. Men en nyhjemmeside er på vej i begyndelsen af juni.

- På den nye odense.dk følger vi de internationale retningslinjer, der er for god tilgængelighed, og som betyder, at vi kan nå ud til flest mulige borgere, siger webchef Birgit Pedersen fra Odense Kommune.

På den nye hjemmeside bliver det muligt at navigere rundt uden en mus og det bliver muligt for synshandicappede og ordblinde at bruge egne skærmlæsere.

Oversigt

    Oversigt