Digerne ved Stige Ø er nogle steder sunket fem millimeter i løbet af det seneste år.
Det fremgår af nye satellitdata fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), der giver et overblik over, hvordan landjorden i Odense hæver sig eller synker.
- Det kan fortælle os noget om, hvor i Odense Fjord eller inde i Odense, at vi skal sætte ind i arbejdet med at gøre Odense til en mere robust by i dag og fremover, siger geolog Gert Michael Laursen, der arbejder i Odense Kommune.
Stormflod kan ramme Odense
I tilfælde af en stormflod er Odense Fjord blandt de ti potentielt hårdest ramte områder i Danmark.
De unikke data, som man kan få fra satellitterne, er en stor hjælp, når der skal planlægges klimaløsninger blandt andet for at undgå oversvømmelser.
- Der er simpelthen tale om en teknologisk revolution, siger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), der mandag besøgte Stige Ø for at gøre opmærksom på de nye satellitdata.
- Tidligere skulle man have folk ud i landskabet og måle med forskellige apparater for at finde ud af, hvor der sker ændringer i landskabet. Nu kan man gøre det via en satellit, siger Lars Christian Lilleholt, der mener, at oplysningerne skal bruges til at vurdere, om digerne er høje nok, eller om der skal gøres noget.
Sunket op mod 40 centimeter
Ifølge geologen er der et ni kilometer langt dige ved Stige Ø, der beskytter omkring 600 hektar jord. Jorden er anderledes her, fordi der tidligere har været fjord.
- Vi kan gå ind og se, hvor specifikt vi skal gå ind og beskytte, siger Gert Michael Laursen.
Der kan eksempelvis være et par hundrede meter af diget, der er sunket med op mod 40 centimeter over en længere årrække.
Set i lyset af klimaforandringer, hvor det forventes, at verdens have stiger, kan det få endnu større konsekvenser. Hvis havet stiger, og jorden synker, fordobler det risikoen for, at der kan ske oversvømmelser i Odense.
- Det er et niveau, der svarer til de værste bud på havniveaustigninger, vi bliver stillet i forventning med klimatilpasning i 2050 og 2100. At man går ind og får oplysninger om, at landet tilsvarende sætter sig, fordobler risikobilledet, siger Gert Michael Laursen.
Byggeaktivitet i centrum af Odense
Det er ikke kun ved kysterne, at de nye tal kan bruges. I Odense er der flere steder store byggeprojekter, og her har de nye data afkræftet bange anelser om, at den store byggeaktivitet i Odense vil blive påvirket af ændringer i landskabet.
Med andre ord er der i langt mindre grad end frygtet risiko for, at der bliver slået revner i nye bygningers fundament, som følge af at jorden er sunket.
Stige Ø er indrettet på en tidligere losseplads mellem Odense Kanal og Odense Fjord. Stige Ø har eksisteret siden 1800-tallet, hvor den opstod, i takt med at man udgravede Odense Kanal. I starten af det 20. århundrede var det et yndet udflugtsmål for odenseanere.
Stige Ø blev i 1967 omdannet til losseplads, og frem til 1994 blev der deponeret omkring ti millioner kubikmeter affald på øen. Siden har Odense Kommune omdannet øen til et naturområde.
Ifølge eksperterne er det dog ikke usædvanligt, at digerne på den gamle fjord sætter sig. Det er netop derfor, at Odense er valgt som testby for de nye satellitdata.
Synker digerne med fem millimeter hvert år, vil de om 100 år været sunket en halv meter. Ifølge forskerne vil udvalgte diger, der er etableret på den gamle fjordbund, blive undersøgt nærmere, og her er de nye satellitdata et vigtigt våben.