Ny Venstreforening i Odense

En ny Venstre vælgerforening er på vej i Odense. Målet med Venstre Odense City er at gøre Venstre endnu stærkere op til det kommende kommunalvalg.

Bag stiftelsen af den ny forening står cand.scient.pol. Christian Krogsgaard og projektleder Jane Lilleholt.

De mener at en del vælgere i centrum føler, at der ikke er nok arrangementer for dem med den nuværende struktur.

De tre eksisterende Venstre vælgerforeninger ligger som lagkagestykker fra udkanten af kommunen med spidsen ind mod centrum.

Ved at danne den ny forening kan man pleje nuværende medlemmer i centrum bedre, og håbet er også at skaffe flere medlemmer.

Målet er borgerligt flertal

- Ved folketingsvalget fik Venstre mange nye stemmer ikke mindst i Odense Centrum. Den fornyede styrke skal bruges til at sikre Venstre med Jane Jegind i spidsen et godt kommunalvalg i 2013 og gerne et borgerligt flertal, siger Christian Krogsgaard.

Ud over politik vil den ny forening stå for kulturelle arrangementer, virksomhedsbesøg og andre arrangementer i centrum.

Der er stiftende generalforsamling i Venstre Odense City d. 7. marts.

Oversigt

    Oversigt