I det fynske folks tjeneste

Nyborg til kamp for sygehus

De små sygehus i Region Syddanmark er i fare for lukning.

Region Syddanmark skal spare 200 millioner kroner. Det betyder, at de små sygehuse i regionen er lukningstruede, heriblandt sygehuset i Nyborg.

I morgen kommer Region Syddanmark med et sparekatalog, hvor de skal spare 200 millioner kroner. Det betyder at Middelfart Sygehus risikerer at lukke. Men nu er sygehuset i Nyborg også lukningstruet.

Nu er byrådet i Nyborg Kommune gået sammen om at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at bevare sygehuset i Nyborg.

Det er en vigtig del af den tryghed og service, der ligger i at have et sygehus i nærområdet.

- Nyborg sygehus er en vigtig arbejdsplads i Nyborg Kommune. Derudover betjener sygehuset en stor del af Fyn, siger borgmester i Nyborg, Kenneth Muhs.

Sygehuset i Nyborg varetager et radiologisk afsnit og et afsnit for kikkertundersøgelse. Den radiologiske aktivitet i Nyborg udgør årligt 4.600 CT-skanninger, 4.500 UL-skanninger og 15.700 konventionelle radiologiske undersøgelser.

Det er ikke kun et tab af arbejdspladser, mener Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs.

- Vi er en del af sted på Fyn, hvor de nærmeste sygehuse ikke ligger så tæt, som i for eksempel trekantsområdet.

- Borgerne i Nyborg har mulighed få undersøgelse og specialoperationer i Nyborg. Det er en vigtig del af den tryghed og service, der ligger i at have et sygehus i nærområdet.

Ved du noget? Så send os et tip