I det fynske folks tjeneste

Nyd solen: I eftermiddag rammer uvejret

00:42

Et uvejr med skybrud og tordenbyger driver ind over Fyn torsdag eftermiddag.

Et regulært uvejr med skybrud og tordenbyger har kurs mod Danmark. I eftermiddagstimerne forventes de første dryp at ramme Fyn.

Eventyrløberne i Odense skal tids nok nå i mål, der er rigeligt tid til at slå græsset eller nyde dagens 24 grader på stranden, inden et gedigent uvejr vælter ned over Fyn torsdag eftermiddag.

Det er fortsat meget varm luft for årstiden, som strømmer op over Danmark fra sydøst, men en koldfront over Nordsøen presser på fra vest.

Kristi himmelfartsdag bliver således en blandet fornøjelse, hvad angår vejret. 

Læs også Lynnedslag: Huse og vandværk ramt - advarer om farlige el-installationer

00:30

Hold øje med uvejret time for time. Video: TV 2 Vejret

Luk video

- Fra morgenstunden ikke nogle ændringer i forhold til de andre dage. Det er lunt og solrigt, men i løbet af formiddagen begynder der at være en lille risiko for en lokal byge, siger TV 2s vejrvært Andreas Nyholm. 

- Ellers er det først i de sene eftermiddagstimer, at man vil se, at der nærmer sig noget regn og torden. Vores prognoser slutter klokken fem, så det kunne godt være et bud på, hvornår man skal forvente, der kommer regn på Fyn, fortæller han.

Læs også Her kan du bade i år: 38 blå flag til fynske strande

Uvejret starter ved Middelfart og Faaborg og trækker i de sene eftermiddagstimer eller tidlige aftentimer ud mod Nyborg og resten af Østfyn. 

I løbet af aftenen og natten driver koldfronten videre, og selvom fynboerne fredag morgen står op til vådt græs, bliver fredagen igen en lun en af slagsen med 17 grader og svag vind.

Ved du noget? Så send os et tip