I det fynske folks tjeneste

Nye tal: Her er der flest ledige

Antallet af ledige i Danmark faldt i maj. Men i otte fynske kommuner er tallet stadig højere end landsgennemsnittet. Odense topper den fynske liste med flest uden arbejde.

Køen af ledige på det danske arbejdsmarked blev igen en smule kortere i maj. Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 1100 fuldtidspersoner, oplyser Danmarks Statistik.

 Dermed er ledigheden igen på retur efter en lille stigning i april. Det har dog været udsving i det små, og ledighedsprocenten er uændret i forhold til februar, marts og april.

På landsplan var 4,3 procent af arbejdsstyrken uden et job. På Fyn er der otte kommuner, der har flere ledige end gennemsnittet. Odense har den højeste ledigsprocent med  6,2 procent. Middelfart er den fynske kommune med færrest - her er tallet kun 2,8 procent.

Odense har 6,2 procent ledige - og ligger dermed nummer fem på landslisten over flest ledige.
Langeland har 4,9 procent
Assens deler pladsen med Kerteminde med 4,7 procent
Faaborg-Midtfyn og Svendborg ligger lige under med 4,6 procent
Nordfyns og Nyborg Kommune har 4,4 procent ledige
Ærø indtager plads nummer 50 på landslisten med 4,0 procent
Middelfart er nummer 84 med kun 2,8 procent ledige.

 Udviklingen i ledigheden er gode nyheder for dansk økonomi, siger cheføkonom Helge J. Pedersen, Nordea.

 - Arbejdsmarkedet har været en af solstrålerne i dansk økonomi i en periode, hvor væksten har haft svært ved at komme rigtig op i gear. Beskæftigelsen er steget markant over de seneste år, og arbejdsløsheden er faldet jævnt, skriver han i en kommentar.

 - Når der ikke har været tale om et stærkere fald i ledigheden, skyldes det, at arbejdsstyrken også er blevet udvidet. Blandt andet er mange af de nye job, omkring halvdelen, blevet besat med udenlandsk arbejdskraft, tilføjer Helge J. Pedersen.

 Ledigheden er uændret eller lavere i alle landsdele.

 Både arbejdsgivere og lønmodtagere er positive over udviklingen. Men arbejdsgiverne advarer om, at ledigheden nu er så lav, at virksomhederne kan få problemer med at skaffe medarbejdere.

 - Væksten de kommende år er betinget af, at virksomhederne er sikret adgang til de hoveder og hænder, de efterspørger, skriver Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri, i en kommentar.

 - Der er brug for at se på reformer, der får flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. For eksempel ved at sætte pensionsalderen op tidligere end det lægges op til eller afskaffe efterlønnen, siger han.

 Hos lønmodtagerne i LO lyder det omvendt, at der endnu er mange ledige hænder på arbejdsmarkedet.
 - Ikke mindst fordi der nu og i årene foran os kommer væsentlig flere personer ind i arbejdsstyrken, skriver Mette Hørdum Larsen, økonom i LO, i en kommentar.
 - Derfor er det også vigtigt, at arbejdsmarkedet kan rumme både de arbejdsløse, der lige nu ikke kan finde et nyt job, samt de personer, der befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet.
 Bruttoledigheden tæller personer mellem 16 og 64 år, der står umiddelbart til rådighed for arbejdsmarkedet - uafhængigt om de er i aktivering eller ej.
 Den lå på 113.600 fuldtidspersoner i maj.

 

Ved du noget? Så send os et tip