I det fynske folks tjeneste

To nye tigre i Zoo

00:37

1 af 2

Odense Zoos sibiriske tigre har fået to killinger. De er nu så store, at de har gode chancer for at overleve.

De to tigerunger er så småt begyndt at bevæge sig ud i Zoos udendørs anlæg til glæde for publikum.

Eneste betingelse er, at man er stille. Zoo har sat ekstra afskærmning op for at sikre mest mulig ro.

I 2012 fik tigrene unger første gang. De fik trillinger, men de døde ret hurtigt, hvilket er almindeligt første gang.

Huntigeren skal så at sige lære at være mor.

De nye killinger er nu så store, at der næppe kan ske dem noget.

Eftertragtede til avl

Udover at berige Odense Zoo med en ekstra attraktion er de to killinger værdifulde for det internationale avlsarbejde for at bevare den sibiriske tiger.

Tigerparret i Odense er nemlig Europas mest attraktive til avl.

De rangerer begge højt, men hantigeren har færrest slægtninge end nogen anden i fangenskab.

Når det gælder avl er få slægtninge i andre zoologiske haver en stor fordel og hantigeren i Odense har kun 10, mens tigre i andre Zoo?er har op til 50.

Den sibiriske tiger er ved at uddø i naturen. Faktisk er der flere tigre i fangenskab på verdensplan end i naturen.

Derfor samarbejder zoologiske haver i Europa og Rusland om at avle med dem.

Bestemmer selv

De to tigerkillinger bestemmer selv, om og hvornår de vil udenfor.

Onsdag var kun den ene ude, så der findes endnu ikke et foto af de to sammen udenfor.

Derfor udlodder Zoo en præmie til den gæst, der først kan fremvise et foto i Zoos butik.

Zoo har dog filmet killingerne fra de var helt små.

Filmen er lagt på Youtube, men kan også ses herunder.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip