Nyt bosted til yngre handicappede

Odense bygger nyt bosted til yngre handicappede.

Ældre- og Handicapudvalget i Odense har netop vedtaget at bygge nyt hjem for 40 yngre handicappede i Seden Syd.

Boligerne bliver med indbygget fleksibilitet, så de kan tilpasses de enkelte beboeres behov. Ruminddelingerne i de enkelte boliger fleksible, så den enkelte beboer selv kan bestemme, hvor mange m2 der skal bruges på stuen, og hvor mange der skal gå til soveværelset.

Man kan også selv vælge, om man vil have eget køkken i sin lejlighed eller bruge pladsen på noget andet og i stedet udelukkende bruge et af de fire fælleskøkkener. På fællesarealerne bliver der bl.a. opført en aktivitetssal, hvor beboerne kan udøve forskellige former for fysiske aktiviteter.

Ideologien bag det nye botilbud fra Odense Kommune er, at det skal give de yngre handicappede mulighed for et aktivt ungeliv på lige vilkår med andre unge. Botilbudet rummer mulighed for at lave nogle aktiviteter i huset, som handicappede ellers kan have vanskeligt ved at deltage i.

Oversigt

    Oversigt