Nyt våben mod fugleinfluenza på vej

Studerende fra Syddansk Universitet er på vej med ny metode, der kan forbedre behandlingen af blandt andet fugleinfluenza.

En metode opfundet af en ingeniørstuderende ved Syddansk Universitet kan i fremtiden gøre behandlingen af forskellige influenzaformer langt bedre end i dag. Det vil blandt andet betyde bedre behandling af ofre for fugleinfluenza. Det skriver bladet Ny Viden.

Det er afgangsprojekt fra ingeniørstuderende Christina Nielsen, der giver håb om, at vi inden længe kan reagere både hurtigere og bedre over for en række influenzatyper.

- Mit projekt går ud på at finde en metode, der hurtigt kan give svar på, om en bestemt influenza indeholder virus, der er muteret, så de er blevet resistente over for den medicin, man normalt vil benytte, fortæller Christina Nielsen til bladet.

Hun forestiller sig, at hendes metode hovedsageligt kan bruges i Asien, hvor 245 mennesker for få år siden mistede livet i en fugleinfluenzaepidemi.

Oversigt

    Oversigt