I det fynske folks tjeneste

Nytår med færre ambulance-udrykninger end sidste år

Både brand- og ambulancefolk har ekstra travlt nytårsaften, og det skyldes især fyrværkeri.

Både brand- og ambulancefolk har ekstra travlt nytårsaften, og det skyldes især fyrværkeri. Foto: Ole Holbech / Arkiv

Det danske akutberedskab har med 993 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler overordnet set haft et mindre travlt nytår end sædvanligt.

Sidste nytår var der til sammenligning 1054 udrykninger.

Men antallet at 112-opkald steg fra 1221 sidste år til 1329 i år.

 - Det har været en travl nytårsnat som sædvanligt. Vi har haft lidt flere opkald, men lidt færre udrykninger end sidste år. Vi har altid travlt nytårsnat, fordi så mange fester på samme tid, drikker alkohol og fyrer fyrværkeri af lige over midnat, siger Kim Ahlers, vagtcentralchef på AMK Vagtcentral i Region Syddanmark, til Ritzau.

 - Det er typisk fyrværkeriskader, der fylder meget, på hænder, i øjnene og andre steder på kroppen, siger Kim Ahlers.

Fakta om 112-opkald og udrykninger til sygdom og skader, heraf formodede fyrværkeriskader i Region Syddanmark

112-opkald: 247

 

Udrykninger: 200

- Heraf ambulance: 170

- Heraf lægebil: 24

- Heraf akutbil: 6

 

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 14

- Heraf øjenskade: 2

- Heraf håndskader: 2

 

Kilde: Region Syddanmark