I det fynske folks tjeneste

Odense Bys Museer køber HCA-brev

Det næstsidste brev H.C. Andersen skrev før sin død, er blev solgt på auktion til Odense Bys Museer. 18.500 kr. måtte museet punge ud med, for det snart 127 år gamle brev.

-

Det næstsidste brev H.C. Andersen skrev før sin død, er blev solgt på auktion til Odense Bys Museer. 18.500 kr. måtte museet punge ud med, for det snart 127 år gamle brev.

Brevet er meget kort og blev forfattet af Andersen blot 14 dage før sin død den 4. august 1875. Digteren var så svækket af sygdom, at han dikterede brevet til sin værtinde, og blot nøjedes med at sætte sin underskrift.

Personligt indhold
I brevet til sin gamle veninde Jonna Stampe, undrer han sig over at han ikke har hørt fra hende, men fortæller samtidig om meget personlige følelser: \"Meget er under min Liden forunderligt klaret op for mig, især i Harmonien mellem det uendelige Smaa til det uendelige Største.\"

Jonna Stampe og H.C. Andersen havde hele deres liv igennem en stor udveksling af breve. Med erhvervelsen på Bruun Rasmussens auktioner, er Odense Bys Museers samlede beholdning af korrespondance mellem de to, nået op på 160 breve.