Odense kan få bycykler gratis

Skal Odense have bycykler? Det mener en ejendomsmægler, der vil forære byen 20 nye bycykler. Han synes nemlig, at det er pinligt, at Danmarks Cykelby ikke har bycykler.

- Jeg synes, vi skal sige ja tak til tilbuddet. Det gør ikke mig noget, at cyklerne er sponsoret, siger Per Berga Rasmussen (Ø), medlem af Miljø- og Teknikudvalget i Odense.

I Miljø- og Teknikforvaltningen har man længe diskutteret, hvorvidt der skal være bycykler i Odense. Man har foreslået, at der skal være 300 cykler og 100 i reserve. Desuden skal der laves speciellle cykelstativer til dem. Pris: 2 millioner kroner plus en halv million i drift om året. Forvaltningen har endnu ikke taget stilling til EDC-ejendomsmæglerens forslag. Det har nogle af politikerne til gengæld:

- Jeg synes bare, vi skal sige ja til tilbuddet. Vi skal jo starte et sted, så hvorfor ikke med 20 gratiscykler. Så kan vi jo altid udvide, siger medlem af Miljø- og Teknikudvalget Johan Schmeltz (A).

I København har de i årevis haft bycykler, som indbyggerne og turisterne kan låne - men i Danmarks Cykleby Odense bliver der kun trådt i pedalerne på cyklisternes egne tohjulede.

Oversigt

    Oversigt