I det fynske folks tjeneste

Odense prises for udelys

Odense Kommune bliver onsdag belønnet for et storstilet plan for udebelysningen i kommunen. Det er Lysteknisk Selskab, der står bag hæderen til Odense.

-

Odense Kommune bliver onsdag belønnet for et storstilet plan for udebelysningen i kommunen. Det er Lysteknisk Selskab, der står bag hæderen til Odense.


Denne belysning bliver nu præmieret

\"Odense Kommune har udarbejdet en omfattende og ambitiøs plan for midtbyen, der kan tjene som en inspiration for andre byer. I valg af såvel armaturer som lyskilder har Odense formået at benytte moderne energisparende lyskilder og armaturer som holder energiforbruget nede, samtidigt med at de arkitektoniske ambitioner i belysningsplanen opfyldes\", siger dommerkomiteen, der består at repræsentanter for 15 organisationer og offentlige myndigheder.

Fire belysningsanlæg

De fire belysningsanlæg, der allerede er lavet, er i Overgade, Thorsgade, Holsedore og Klingenberg-kvarteret i Odense.

Det er fjerde gang at prisen bliver uddelt. Sidste år gik hæderen til Brande.


Også Klingenberg-området er blevet belyst

\"Vi kan mærke, at der er en stigende interesse for at bruge udebelysningen til at bedre sikkerheden og også gøre trafiksituationen mere sikker. Men samtidig bruger man belysningen til at lave et image - og forskønne byen\", siger Jørgen Klausen, der er direktør i Lysteknisk Selskab.

1000 medlemmer

Foreningen har omkring 1000 medlemmer, der arbejder som både arkitekter, optikere, øjenlæger, belysningsfirmaer og elselskaber.

Prisen bliver modtaget af miljø- og teknikrådmand Søren Møller onsdag eftermiddag. Den består af et diplom og en plakette.

Ved du noget? Så send os et tip