Odenseaner vandt million

En lottokupon, købt i Odense, gav lørdag ejeren en gevinst på mere end en million kroner.

Lottokuponen blev købt i Café Pitstop i Benediktsgade i Odense.

Den er siden lørdagens trækning 1.250.000 kroner værd.

Den heldige fynbo deler glæden med syv andre spillere andre steder i landet.

Det er sket før, at så mange får milliongevinst. Sidste gang i december 2008, da 12 spillere blev millionærer.

 I lørdags skyldtes det store antal nybagte millionærer formentlig, at alle tal er forholdsvis lave, og at mange Lotto-spillere spiller på fødselsdage.

Dette bliver bekræftet af, at alle vinderkuponer er selvudfyldte Rækkekuponer, ikke LynLotto-spil.

Oversigt

    Oversigt